Vi anbefaler
 
Blogs
Fokus på foto Game Pro GPS-bloggen PC World Insider Webhotel-bloggen Webworld Windows-bloggen Notesbloggen
Hvis du vil skrive en kommentar til et indlæg, skal du være logget ind.

Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
 
Bruger log ind
Nyhedsbreve og RSS
 
Samarbejdspartnere
Webhotel Computer Bærbar Digital TV via parabol
 

Hent Windows Vista SP 1 på dansk

Windows Vista
Windows Vista har fået mange øretæver i det forgangne år. Nu skal en opdatering rette nogle af styresystemets svagheder.
I sidste måned kunne englændere, spaniere og franskmænd muntre sig med Service Pack 1 til Windows Vista, og nu er turen så kommet til Danmark.

Den danske version fylder 550 megabyte og kan downloades fra Micrsofts side.

Den store opdateringspakke kurerer en masse af de børnesygdomme, som Windows Vista har haft i sit første leveår.

Ifølge Microsoft vil Service Pack 1 rette nogle af de problemer, som har fået styresystemet til at crashe eller gå ned. Det drejer sig om fejl i blandt andet Windows Media Player og i nogle af de drivere, som følger med styresystemet.

Opdateringen vil også give mere spræl i styresystemet og gøre det hurtigere at flytte samt kopiere filer på harddisken.

Læs mere om forbedringerne her.

Du kan downloade den danske Service Pack 1 her.

Hvis du kun skal opgradere en enkelt Vista-pc, anbefaler Microsoft, at du benytter Windows Update i stedet. Det skulle gøre installationen lettere.

Husk at læs vejledningen på Microsofts side, inden du går i gang med at installere Service Pack 1.

Læs mere om: Microsoft, Windows
Kommentarer
  Anmeld kommentár = Anmeld kommentár

Anmeld kommentár Skrevet d. 18. april 2008 kl. 08:59 af Lars Heien Vad
ja det ligner jo allerede en ommer, det tog jo mindre end et døgn at finde ud af at vista bare ikke duer, man undre sig over at microsoft kan have held til at få så mange mennesker til at betale fuld pris for noget, der end ikke kan kaldes halvfærdigt produkt, en ting er sikkert, når xp er færdig er jeg færdig med microsoft, og pcer, da der ikke er nogen årsag til at betale andre for pisse en i nakken, forbandet være den dag, vi troede på et konkurrencesamfund, favre nye verden og at noget kunne gøres nemmere i livet. meeeen så ka vi lære det!!!!
Anmeld kommentár Skrevet d. 18. april 2008 kl. 12:00 af Knud Hudlebusch
Jeg har installeret SP1 på min Vista Home Premium 64bit computer - og nu kan den ikke starte!!!!!
Anmeld kommentár Skrevet d. 18. april 2008 kl. 16:20 af Jonas Bak
Jeg har også lige installeret SP1 og nu står min skærm også bare i sort!!!
Anmeld kommentár Skrevet d. 18. april 2008 kl. 23:01 af Kenneth Knudsen
Umiddelbart har jeg kun haft positive oplevelser med den dansksprogede Service Pack 1. Min Vista-version, Ultimate 32-bit, kan nu omsider "se" samtlige fire gigabyte ram. Tidligere kunne Windows ikke registrere mere end godt tre.

Til jer med problemerne: Fulgte I Microsofts retningslinier i forhold til at disable antivirus, specielle kørende programmer osv. inden selve installationen? Det lyder meget mærkværdigt - og uhyggeligt ikke mindst. Må næsten være det eneste, der er værre end en blåskærmsfejlmelding.
Skrevet d. 18. april 2008 kl. 23:02 af Kenneth Knudsen
Denne kommentar er blevet modereret af Lars Jacobsen

Slettet pga. dobbeltpost
Anmeld kommentár Skrevet d. 19. april 2008 kl. 00:04 af Thorkild Sevelsted
Sjældent omend nogensinde har jeg oplevet, at et firma gør grin med kunderne og fortsat leverer noget der ikke virker. Vista SP 1 er i dansk udgave fejlbehæftet.
Microsoft har anprist Vista, som programmet der kører hurtigere end tidligere Windows programmer - hvilket ikke er sandt.. Sådanne anprisninger uden reel baggrund er en overtrædelse af Markedsføringsloven i Danmark
Anmeld kommentár Skrevet d. 20. april 2008 kl. 08:59 af Jimmy Hein
Jerg forstår ikke hvorfor folk har travlt med Vista.

Har kørt med Vista i nu 14 mdr. og har ikke haft nogle problemer overhovedet og har installet SP1 uden problemer.

Til jer som har så store problemer kan jeg kun sige at det jo er utroligt vigtigt at man følger retningslinierne fra Microsoft inden man installer f.eks. SP1.

Jeg er overbevist om at 95% af dem der har problemer med Vista køre et eller flere programmer i deres computer som ikke er kompitabel med Vista, da man jo ikke bare kan installer programmer som virkede i XP uden at tjekke om de nu også kan køre i Vista.

Har man problmer, ja så yder Microsoft jo også gratis support på SP1 et helt år fremad og via dette link kan du få hjælp :

http://support.microsoft.com/ (...)

Mvh

En glad Vista-bruger
Anmeld kommentár Skrevet d. 23. april 2008 kl. 12:37 af Knud Hudlebusch
Min PC virker nu, jeg var bare lidt utålmodig, - det tog 3 timer af starte PC efter SP1 var installeret!
Havde tjekket drivere, havde ikke deaktiveret antivirus og Adaware, havde ikke brugt Sikkerhedsscanning til Windows Vista:
http://onecare.live.com/ (...)
kan på det kraftigste anbefales.

Jeg har også installeret SP1 på en Vista 32bit - uden problemer, min tiltro til Microsoft er nogenlunde genoprettet.
Anmeld kommentár Skrevet d. 23. april 2008 kl. 19:48 af J. Nellemose
Jeg har netop installeret SP1 på en bærbar og en stationær computer. Alt uden problemer.
Forinde dog deaktiveret Avast.
Den bærbare blev opdateret via Windows Update og den stationære ved at hente pakken fra Microsoft's hjemmeside.

Jeg har en fornemelse af, at det er en god idé, at sørge for, at computeren i forvejen er opdateret med de øvrige opdateringer, som modtages fra Microsoft.

Det betød blandt andet, at den bærbare, som blev opdateret via Windows Update, kun hentede 66 MB ud af de 544 MB som SP1 udgør.
Det er da også den fremgangsmåde Microsoft anbefaler.

Mvh
En lettet Vista-bruger
Anmeld kommentár Skrevet d. 24. april 2008 kl. 09:45 af J. Nellemose
Jeg skrev igår, at jeg var lettet over min installation af SP1 var gået uden de problemer, som er beskrevet af andre.

Helt så rosenrødt var det nu ikke. Jeg opdagede senere, at min lydudgange ikke fungere mere efter installationen af SP1. Grafisk kunne jeg dog se på højtalerikonet på proceslinien, at der var lyd på computeren, men altså uden forbindelse til de to højtalerudgange.

Løsningen var at hente en opgradering af lydkortet fra producenten, så fungere det igen.

Mvh
En stadig lettet Vista-bruger, som havde frygtet det værste.
Anmeld kommentár Skrevet d. 25. april 2008 kl. 11:34 af Kenneth Knudsen
Til mit tidligere indlæg skal det for god ordens skyld tilføjes, at Vista SP1 *ikke* pludselig giver et 32-bit operativsystem mulighed for at registrere alle fire gigabyte RAM.

Derimod er der tale om en forskønnelse af Microsofts "pc-præsentation", hvor der ganske vist nu står fire gigabyte - men det er også den eneste ændring.
Anmeld kommentár Skrevet d. 25. april 2008 kl. 13:27 af J. Nellemose
Til Kenneth Knudsen
Skal jeg forstå dit indlæg, at Vista SP 1, kan se de 4 GB ram, men kan forsat kun bruge max. 3 GB, når det er et 32-bit operativsystem?
Anmeld kommentár Skrevet d. 25. april 2008 kl. 17:46 af Sven
Så kom det spændende tidspunkt, hvor jeg skulle opdatere Vista med SP1 - men ak - efter mange forsøg og krumspring blev den ved med at melde fejlkode 0x8007002. Der er blevet læst hjemmesider på engelsk og dansk og de beskrevne forslag til løsning blev fulgt - men lige lidt hjalp det. Helt ærligt så er det vel ikke meningen, at man skal være EDB-nørd for at kunne opdatere til SP1, for der var aldrig problemer med XP. Nå det ender nok med at jeg skifter tilbage til XP - jeg kan blot ikke lade være med at tænke på al den tid, der spildes på verdensplan, fordi Microsoft ikke er i stand til at lave deres arbejde ordentligt.
Sven
Anmeld kommentár Skrevet d. 27. april 2008 kl. 17:02 af Kenneth Knudsen
@ J. Nellemose. Ja, et hurtigt kig på "fysisk hukommelse" under "Windows Jobliste" afslører, at der altså fortsat kun er godt og vel tre gigabyte ram til rådighed.
Kommentér indlæg
Hvis du vil skrive en kommentar til indlægget er det nødvendigt, at du er logget ind. Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
Mikkel William Nielsen
Mikkel William Nielsen er PC Worlds nyhedsredaktør, og er altid på jagt efter både forside- og bagsidehistorier.

Artikler af blogger
Seneste blogindlæg




Copyright © 1985-2012 IDG Danmark A/S | Brug af personoplysninger | Om IDG Danmark
PC World Danmark | Hørkær 18 | 2730 Herlev | Telefon: +45 77 300 300 | Telefax: +45 77 300 304
Aktuelle priser