Vi anbefaler
 
Blogs
Fokus på foto Game Pro GPS-bloggen PC World Insider Webhotel-bloggen Webworld Windows-bloggen Notesbloggen
Hvis du vil skrive en kommentar til et indlæg, skal du være logget ind.

Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
 
Bruger log ind
Nyhedsbreve og RSS
PC World Blog » Game Pro » Indlæg

Test: Krigsspil giver dig et kick

Battlefield Bad Company 2 Udvikler: Dice
Udgiver: EA Games

Format: Pc

Pris: Set til 296 kroner online.
Tjek aktuel pris her.

Karakter: 5/6
Battlefield-Bad-Company01.jpg
Battlefield Bad Company 2 byder på hæsblæsende action, og der bliver massevis af lig i gaderne. Klik for større billede.
Battlefield-Bad-Company02.jpg
Det er ikke til at vide, hvad der gemmer sig bag næste hjørne. Måske en modstander med en missilaffyrer. Chaufførerne skal også holde øje med landminer. Klik for større foto.
Battlefield-Bad-Company03.jpg
Banerne spænder bredt, og du vil slås ved havet, i junglen, i ørkenbyer og på sneklædte klippesider. Klik for større foto.
Battlefield-Bad-Company04.jpg
Det er en god idé at holde sammen i en gruppe, hvis du vil holde dig i live. Det giver også flere point, og du vil derfor få mulighed for at få nye og bedre våben. Klik for større foto.
Anmeldelse: Støvskyerne fra morterangrebet er ved at lægge sig, og du klamrer dig til din granatkaster. Du er stadig i live, også selv om det nok kun er din uniform, der holder sammen på din gennemhullede krop.

Nu begynder snigskytternes patroner at fræse om ørene på dig, og der er kun ét at gøre, hvis du vil holde dig i live: Løb, for pokker. Løb!

Mens du er ved at falde over murbrokker fra et sammenstyrtet hus, kan du ud af øjenkrogen skimte en Black Hawk-helikopter, der har retning mod dig.

Den er udstyret med to gigantiske maskingeværer, der sørger for at aflive dine kammerater en efter en.

Du peger mod himlen, tager sigte og affyrer granatkasteren. Der lyder et brag, da rotorbladene pulveriseres, og Black Hawk-helikopteren snurrer hidsigt og ukontrollabelt rundt i luften. En ildkugle lyser himlen op, da det flyvende bæst eksploderer.

Et veltilfreds smil breder sig, da du nu har reddet dine resterende kammerater fra en hård skæbne, og derfor når du slet ikke at bemærke, at en modstander har sneget sig ind på dig.

Det går først op for dig, da hans voldsomme kampkniv er mast dybt ind mellem dine skulderblade, og du synker sammen i støvet.

Duk dig!
Sådan er hverdagen på kontoret i Battlefield Bad Company 2. Et krigspil, der giver et solidt adrenalin-kick, og som byder på alsidigt gameplay og gode muligheder for at samarbejde med andre spillere og venner online.

Scenen er sat til en fiktiv krig mellem USA og Rusland.

Selv om spillet er en 2'er, er det første gang, det udkommer til pc.

Den første version var udelukkende til konsol, men EA Games måtte bukke sig for presset fra de mange pc-fans af Battlefield-serien, der rummer alt fra Battlefield Vietnam til Battlefield 2142, og det nye spil er derfor også at finde på pc.

Den store force i Battlefield Bad Company 2 er - ligesom tidligere udgaver af Battlefield - de hæsblæsende kampe online. Der er dog også blevet plads til en udmærket singleplayer-del, hvor du især kan lære at beherske de mange våben, som du også senere kan få fingre i, når du spiller online med vennerne.

Hvis du har prøvet den uhyggeligt flotte singleplayer-del i Modern Warfare 2, vil du ikke ligefrem skvatte ned af kontorstolen af beundring.

Til gengæld er der grund til at miste pusten og finde astmasprayen frem, når der fyres op for onlinedelen af Battlefield Bad Company 2.

Det er som at vade direkte ind på en kampplads, og det er lige før, man tager sig selv i at flytte hovedet, når en RPG (Rocket Propelled Grenade) suser direkte mod computerskærmen.

Taktisk begavelse
Som spiller kan du vælge mellem fire forskellige typer: Snigskytte, ingeniør, samarit og infanterist.

De har hver især fordele og ulemper.

Snigskytten kan naturligvis gemme sig og plaffe hovedet af en modstander på flere hundrede meters afstand, mens han ikke er optimal til fremrykning.

Ingeniøren har en lille ærtebøsse af et gevær, til gengæld har han også en missilaffyrer, som nedlægger tanks.

Det smarte ved Battlefield er, at du opsamler point, jo mere du spiller online. Det betyder, at du langsomt stiger i graderne og får nye våben at kæmpe med.

Derfor er det hele tiden noget af se frem til, og efterhånden bliver det en sport at optjene flest mulig point. Eksempelvis vil en spiller - der har fået massevis af point som ingeniør - få tilbudt landminer og en ny og mere effektiv missilaffyrer.

Battlefield vægter samarbejde højt, og du skal ikke regne med at få massevis af point, hvis du blot render rundt som en anden Rambo på LSD.

Hvis du i stedet, melder dig i en såkaldt squad, altså en enhed, så bliver dine krigskammerater markeret med grønt på et lille kort i venstre hjørne, og I får læssevis af point ved at hjælpe hinanden.

Snigskytten kan ligge tilbage i terrænet og udpege modstandere, ingeniøren kan reparere holdkammeratens smadrede kampvogn, infanteristen kan dele ud af sin ammunition, og samaritten kan klare alt fra kødsår til genoplivning.

Det giver derfor god mening at følges ad i en enhed med forskellige typer af spillere og hjælpe hinanden.

Alligevel kan det også være voldsomt underholdende at gå fuldkommen amok og storme alene frem på en ren kamikaze-mission og tage så mange modstandere med sig i faldet som muligt.

Knus (næsten) alt på banen
Det er nemt at styre spillerne rundt på de mange forskellige baner, og du får mulighed for at køre tanks, flyve helikoptere og sejle i både.

Kampene finder sted i vidt forskelligt terræn, og du vil opleve intense sammenstød i støvede ørkenbyer, jagte fjender gennem tæt jungle og ligge på lur efter modstandere i sneklædte bakker.

I Battlefield Bad Company 2 kan du smadre stort set alt på banerne, og derfor kan spillene udvikle sig helt forskellige fra gang til gang.

Huse kan blive ramt så meget, at de styrter i grus (husk at komme ud når det begynder at knage), og du kan rydde hele skovplantager, hvis du får fat i en kampvogn.

Det gør livet surt for de modstandere, som havde tænkt sig at gemme sig der.

Kuglerne flyver også gennem tynde vægge i huse, og du skal bestemt ikke regne med at være uden for rækkevidde, hvis du sidder på hug bag et plankeværk...

Vrøvl med serverne
Desværre har spillet i den første uge siden lanceringen været præget af massive problemer, og det har været tæt på grænsen til det skandaløse.

Det er blandt andet den server, der registrerer spillere, som den har været gal med. Hvis du forsøgte at logge ind for at spille online, ville du blot få en fejlmeddelelse.

Vrede spillere har da også bestormet EA Games med alt fra bitre kommentarer til noget, der kunne minde om trusler.

EA lovede at fikse problemet, men så opstod der i stedet et koks med PunkBuster. Et trick til Punkbuster kan også være at køre Battlefield BC 2 som administrator - bare højreklik på iconet og vælg "Kør som administrator".

Punkbuster er i øvrigt et program, som skal installeres på computeren for at undgå, at spillere kan benytte sig at ufine tricks online og fuske sig til letkøbte drab og dermed point.

Der bliver løbende taget hånd om problemerne med online-delen, men de udviklere, som har stået for server- og registrerings-delen i Battlefield Bad Company 2, burde stilles for en krigsret.

Det er simpelthen utroligt, at online-delen har været plaget af så mange tekniske (begynder)fejl, og det er desværre noget, som vi også har set i andre spil i Battlefield-serien. EA Games, skam jer!

T-shirts til vask...
Når spillet kører, er det til gengæld en fornøjelse af de helt store. Der er virkelig mange timers online-spil gemt i Battlefield Bad Company 2, og pointsystemet betyder, at du hele tiden har noget at kæmpe dig frem mod. Samtidig er den intense oplevelse af at deltage i kampene dybt nervepirrende, og det er virkelig et genialt spil, hvis du har et par kammerater, som du kan spille sammen med.

Vi kvitterer med karakteren 5 ud af 6 og vil nu sende vores gennemsvedne t-shirt til vask. Tak for adrenalin-kicket, Battlefield.

Læs mere om: Spil
Kommentarer
  Anmeld kommentár = Anmeld kommentár

Anmeld kommentár Skrevet d. 11. marts 2010 kl. 14:38 af Morten Jonsen
Helt enig mht. serverproblemerne (som er ved at være løst nu). Det er simpelthen for dårligt and sende en nærmest beta på gaden.

Men når det er sagt, så er det godt nok det FEDESTE fps spil jeg nogensinde har set og spillet. 6/6 herfra!

:)
Anmeld kommentár Skrevet d. 11. marts 2010 kl. 19:31 af mads
det er et glic spil der er nogen baner hvor man kan gemme sig inde i vægge, og i bjerge
Anmeld kommentár Skrevet d. 28. april 2010 kl. 02:49 af Maria Jakobsen
Jeg har spillet det i en måneds tid nu og må sige det første stykke tid føles det meget som man var med i en beta pga. alle de ting som bare slet ikke fungerede. Men de har efterhånden fikset det meste med et par ting tilbage som stadig burde tages hånd om. Men helt klart det fedeste spil jeg har spillet, i hvert fald hvis vi snakker om FPS-spil :)
Kommentér indlæg
Hvis du vil skrive en kommentar til indlægget er det nødvendigt, at du er logget ind. Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
   
Mikkel William Nielsen
Mikkel William Nielsen er PC Worlds nyhedsredaktør, og er altid på jagt efter både forside- og bagsidehistorier.

Artikler af blogger
Seneste blogindlæg
   




Copyright © 1985-2010 IDG Danmark A/S Brug af personoplysninger | Ophavsret | Om IDG Danmark
PC World Danmark | Hørkær 18 | 2730 Herlev | Telefon: +45 77 300 300 | Telefax: +45 77 300 304
Aktuelle priser