Vi anbefaler
 
Blogs
Fokus på foto Game Pro GPS-bloggen PC World Insider Webhotel-bloggen Webworld Windows-bloggen Notesbloggen
Hvis du vil skrive en kommentar til et indlæg, skal du være logget ind.

Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
 
Bruger log ind
Nyhedsbreve og RSS
 
Samarbejdspartnere
 

Er iPhonen ved at være klar?

iPhone 3GS
Er du efterhånden begyndt at lure på en iPhone, har du allerede en, eller kunne du aldrig drømme om at købe Apples mobil? Deltag i debatten i bunden af denne artikel.
Der er ingen tvivl om, at Apple mestrer kunsten at få omtale af sine produkter - og de sidste par år er det vist kun Barack Obama, som har fået nogenlunde den samme presseomtale som iPhonen.

Og softwaren er smart, men i vores øjne har hardwaren ikke helt været i stand til at følge med.

Men med iPhone 3G S kommer der nu stereolyd via Bluetooth, kompas og en kraftigere processor. Du kan se alle forbedringerne i denne lille pcworld-video.

Det er måske småopdateringer i forhold til iPhone 3G, men det er nu ved at være der, hvor selv undertegnede er ved at blive blød - og overvejer at investere i en iPhone 3G S, når selskabet 3 i løbet af sommeren begynder salget.

Det sidste mest fordi, en dækkende og hurtig 3G-forbindelse er nødvendig, hvis investeringen i en dyr smartphone skal give mening.

Men hvad synes du? Er iPhonen efterhånden interessant nok til, at du kan leve med stavnsbindingen til iTunes og hele Apple-universet - eller findes der mindst lige så gode telefoner derude?

Læs mere om: Teknologi, iPhone
Kommentarer
  Anmeld kommentár = Anmeld kommentár

Anmeld kommentár Skrevet d. 25. juni 2009 kl. 12:48 af michael olsen
Det er en over-hypet gadget.
Når de begynder at tage kameradelen alvorlig, så kan mobilen måske begynde at blive moderat interessant.
Anmeld kommentár Skrevet d. 25. juni 2009 kl. 13:44 af Mads Y
Jeg synes ikke, at iPhone rigtigt kan konkurrere med smartphones pga. apples hysteriske måde at sortere apps. Når det er sagt kan en iPhone dog komme nogenlunde op på de andre, hvis man jailbreaker* den.

*når man jailbreaker, låser man op for iphonen, og man kan installere: emulators, shh, vnc, file browsere og download plugin til safari osv.
Anmeld kommentár Skrevet d. 25. juni 2009 kl. 15:34 af Tommy Schou
Lidt mærkeligt indlæg synes jeg. Jeg har selv en iPhone 3G og vil sikkert med det samme blive stemplet som Apple-tosse af den grund. Hvilket jeg bestemt ikke mener er.

Jeg skiftede en Nokia E65 ud med en iPhone 3G og jeg var OVENUD tilfreds. Super meget bedre integration til Outlook. Mail-del og kalender er lysår over hvad jeg har set på andre telefoner.

Q: Er iPhone efterhånden hardwaremæssigt på højde med andre telefoner?
A: Øhh.. ja!?!

Bluetooth stereo. DET har manglet. Musik og Video er unægteligt en del af en iPhone og det er tosset, at det ikke tidligere har været muligt at køre med stereo via bluetooth.

@Michael Olesen
Man kan ikke tage kameradelen alvorligt i en mobil-telefon. Vil du have en ordentlig kamera"del". Så køb et kamera.

@Mads Y
Ja. Der er mange restriktioner i App Store og man kunne klart ønske sig en mulighed for at installere 3. parts programmer uden at skulle jail-breake. Jeg kan godt forstå apples politik på området, men kunne også godt ønske mig, at man som forbruger havde et valg.

Alt taget i betragtning synes jeg ikke der er noget reelt alternativ til en iPhone endnu. HTC's nye fætter er måske et bud, men Apples GUI er bare lysår foran alle andre og med nyeste OS3.0 er det endnu bedre og hurtigere. Også på en almindelig 3G.

Jeg synes stadig alle halser efter Apple på brugervenlighed og smart GUI.
Anmeld kommentár Skrevet d. 25. juni 2009 kl. 15:39 af David Røpke Driessen
Det giver absolute mest mening at investere i en iPhone hvis man bruger Mac som sin hoved computer, da det giver en del flere muligheder med hensyn til sync.
Men ja nu når 3 kommer med bliver det efter min mening den absolute bedste smartphone, selvom Android også er ved at komme godt med nu.
Med hensyn til kameraet så forstår jeg ikke dem som ønsker et DSLR klemt ned i en telefon. Jeg ser det som det helt rigtige de har satset på med 3G S. Apple er ikke de første som implementere nye features og teknologier, men de er som regel de første som forstår at kombinere software og hardware ordentligt, browseren, mail og maps er et godt eksempel.
Anmeld kommentár Skrevet d. 25. juni 2009 kl. 15:49 af PluMbE
iPhone 3GS er en telefon der begynder at ligne noget. Apple er efterhånden begyndt at få bugt med alle de mangler deres tidligere modeller har haft - mangler som har været særdeles uacceptable; mms, videooptagelse mv.

Der er ingen tvivl om at Apple var med til at sætte skub i en ny udvikling inden for touch smartphones (også selvom det var set tidligere) - men der er jo ingen der kan komme uden om, at på hardwaredelen er der flere telefoner der er iPhone 3GS overlegen.

Se samtlige at Samsungs nye modeller, især Innov8 og Omnia HD.

iPhone 3GS har ikke én funktion som Omnia HD ikke har - tvært imod har Omnia HD AMOLED skærm, 8 MP kamera, HD videooptagelse - det kan simpelthen ikke diskuteres!
Anmeld kommentár Skrevet d. 25. juni 2009 kl. 16:29 af David Røpke Driessen
@plumbe
Jeg har lige prøvet at lave en sammenligning mellem video fra en iPhone 3G S og en Omnia HD, opløsningen er større ja, men ellers kan jeg ikke se den store foreskel, synes faktisk Omnia HD er mere sløret plus at når man får strørre videofiler, hvilket gør det lang mere vanskeligt at uploade dem til fx youtube on-the-fly.
Anmeld kommentár Skrevet d. 25. juni 2009 kl. 16:52 af PluMbE
@david
Hold øje med hvilken kilde videoen stammer fra. Videoer der ligger på fx YouTube bliver komprimeret og afspillet i en lavere frame rate end den originale fil (også selvom den afspilles i HQ el. HD).

På Omnia HD er der naturligvis mulighed for at vælge en lavere opløsning som WVGA el. normal VGA hvis dette ønskes.

Her kan du læse mere om kameraet og videofunktionen fra en anerkendt side:
http://www.gsmarena.com/ (...)

Her kan du se en video (bemærk at selv Vimeo komprimerer bitraten en smule, som det bliver bemærket i previewet jeg linker til hos GSM Arena):
http://vimeo.com/ (...)

Via ShoZu som kommer præinstalleret på telefonen, kan man nemt og simpelt uploade billeder og video direkte fra telefonen (via fx GRPS/3G/WIFI) til et hav af tjenester, herunder også Facebook og YouTube.
Anmeld kommentár Skrevet d. 25. juni 2009 kl. 17:37 af David Røpke Driessen
@PluMbE
Jeg brugte selvfølgelig kildefiler jeg ved ikke er komprimeret

iPhone 3G S:
http://stadium.weblogsinc.com/ (...) (direkte link)

Omnia HD:
http://www.michellbak.dk/ (...) (direkte link)
Anmeld kommentár Skrevet d. 25. juni 2009 kl. 18:18 af PluMbE
@david

Jeg påstår ikke at iPhones videokvalitet er dårlig - min Innov8 fra Samsung optager i samme kvalitet. Du kan bare ikke komme udenom at Omnia HD slår iPhone (også) på dét punkt. At du har fundet ét klip som ikke er af særlig god kvalitet kan ligeså godt skyldes firmwaren der har været installeret på telefonen - dette er tydeligt vis rettet i de senere versioner og i de videoklip jeg henviser til.
Anmeld kommentár Skrevet d. 25. juni 2009 kl. 20:03 af David Røpke Driessen
@PluMbE
Jeg må sige at hardwaren er imponerende, men jeg synes stadig at iPhones største force er OS X mobile og det kæmpe marked af app's der findes, hvilket er langt mere end hvad der findes til Symbian (eller nogen anden plantform for den sags skyld)

Så for at konkludere så er jeg ret sikker på at man altid vil kunne finde telefoner som er bedre rent hardwaremæssigt, men det man får når man køber en iPhone er en genial pakke af software og hardware, præcis som med iPods. Det kan godt være det ikke er for alle, men det er simpelt og nemt at finde ud af.


*offtopic:
Men nu er man jo på PCworld og så må man jo ikke sige noget godt om Apples produkter (uden lige at komme med en eller anden spydig hage også i hvert fald)
Så det er nok nok ikke her man skal forvente at finde særlig mange iPhone og Macintosh kunder i det hele taget, med så enormt "farvede" anmeldelser af Mac hardware/software. Her er fx et citat fra PCworlds anmeldelse af iWork

"Den nyeste udgave, iWork '09, kom på gaden for nylig til en pris på 599 kroner, hvilket helt præcis er 400 kroner mindre, end det koster at anskaffe Microsoft Office 2008 til Mac.

Det er selvfølgelig en rar besparelse. Men eftersom en typisk Mac-ejer allerede har betalt 30-40 procent mere for sin maskine end for en Windows-pc med sammenlignelige specifikationer, er en smule rabat måske også på sin plads."

Det er måske offtopic men værd at pointere at den slags holdningen ikke har noget at gøre i en anmeldelse, og burde flyttes over til en blog sektion som denne så man har mulighed for at diskutere den slags ubegrundede bavl.
Anmeld kommentár Skrevet d. 25. juni 2009 kl. 20:38 af Lars Jacobsen
@ David: Tjek lige vores scores på Apples produkter...jeg vil ikke spolere din overraskelse og dine fordomme ved at citere fra dem I øvrigt er forfatteren til iWork-testen selv Mac-ejer...

Det er sjovt med Mac-ejere i øvrigt - det er de eneste læsere jeg får mails fra når vi giver et produkt 6 ud af 6 ... fordi reviewet ikke er positivt nok

Men men men: På PC World bestræber vi os på at skrive med et glimt i øjet. Fordi tech og fanboyism kan blive så kedeligt - og fordi vi langt de fleste af vores læsere både kan lide og tage humoren.
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. juni 2009 kl. 00:16 af David Røpke Driessen
@Lars
Nu fik den godt nok kun 4/6 ligesom iLife fik 4/6, husker kun at MacBook Pro fik 6/6 så måske er det bare Michael C. Svendsen måde at anmelde på jeg ikke kan lide ;), men lad det nu ligge.
Det som bekymre mig er ikke læsere så som mig selv, som godt kan smile lidt ad den slags, fordi jeg godt ved hvordan tingene hænger sammen. Men den målgruppe som i gerne vil ramme er så vidt jeg har forstået også folk som ikke ved særlig meget om tech om computere i forvejen. De kan have svært ved at fange disse små "jokes" og kunne som jeg ser det nemt se det som fakta.
Jeg fortrækker personligt et mere sagligt sprog i anmeldelser og nyheder, da det netop forhindre "fanboyism" (hader det ord). Så i stedet have en blog hvor man kan ytre sine egne holdninger og debatere dem med andre.
Men hvis jeres læsere foretrækker måden det bliver kørt på nu er det jo fint.
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. juni 2009 kl. 00:36 af PluMbE
@david
At påstå at der findes flere applikationer til iPhone end der gør til Symbian (som har været på markedet i mere end 10 år nu), er simpelthen ikke korrekt. Men lad det nu ligge. Som du nok har regnet ud er jeg ikke tilhænger af Apple, men jeg hader heller ikke bare for at hade.

Personligt er jeg utrolig meget imod Apples måde at "kontrollere" og sætte begrænsninger på i form af iTunes, AppStore osv. De skal godkende alt, og kontrollere alle programmer inden du kan få lov at installere det på din telefon. Men samtidig er jeg skam ikke bleg for at rose Apple for deres innovation (til tider) og design... For en nørd som mig, er det desværre bare ikke nok. :)
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. juni 2009 kl. 02:25 af David Røpke Driessen
@PluMbE
Jeg synes ikke vi skal lade det ligge, vil meget gerne have din kilde til at der er flere Applikationer til Symbian end iPhone?
De har da fx først lige åbnet deres egen App-store her i februar, det kan godt være der findes en masse apps men hvad hjælper det hvis folk ikke ved hvor de skal finde dem henne?
http://www.unwiredview.com/ (...)
Skrevet d. 26. juni 2009 kl. 02:25 af David Røpke Driessen
Denne kommentar er blevet modereret af Lars Jacobsen

dobbeltpost
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. juni 2009 kl. 08:58 af PluMbE
@david
Symbian OSet har som sagt været på markedet i mere end 10 år:
http://en.wikipedia.org/ (...)

At Nokia først vælger at åbne en AppSore nu, har intet at gøre med udvalget af applikationer - disse har altid været tilgængelige.

Jeg linker her til et par sider som indeholder Symbianapplikationer, og som du kan se er der mange tusinde applikationer. Dette er nemlig én af fordelene ved Symbian - alle der har kompetencerne kan udvikle programmer/spil til OSet = ingen begrænsning og restriktion fra Apple.... Og af samme grund findes der ikke en decideret liste el. et tal på antal af applikationer der er udviklet.

http://www.getjar.com/ (...)
http://www.symbiangear.com/ (...)
http://www.allaboutsymbian.com/
http://www.getsymbian.com/
http://www.mobile9.com/
Anmeld kommentár Skrevet d. 1. juli 2009 kl. 14:19 af Lars Jacobsen
Undskyld jeg bryder ind, men jeg har altså aldrig helt forstået den der debat om X.00 vs. XX.000 apps.

Jeg har brugt Windows Mobile i en del år dengang da der var PDA´ere - og der var måske 1.000 programmer. Men der var måske 2-3 stykker jeg brugte. Det samme med min iPod Touch - der er nogle få apps jeg bruger, resten er bare...well...måske til nogle andre.

Måske bruger jeg mine enheder forkert eller også synes jeg at maskinerne skal fungere fra starten af - f.eks. syntes jeg at den nye Android var for "tom". Netop fordi man skulle ud og hente alt andet end det mest basale.
Anmeld kommentár Skrevet d. 1. juli 2009 kl. 16:15 af David Røpke Driessen
@Lars
Jeg tror det hænger sammen med at moderne smartphones i dag er i stand til at gøre så utrolig meget mere end dengang, og at de nærmere sig mere og mere det som vi kender som en traditionel computer som vi jo som bekendt også bruges meget forskelligt.
Folk vil selv betemme hvordan de sætter deres telefon op og har ofte ret specifikke krav, især dem som bruger dem i arbejdet.

Synes personligt at det er en god trend at man skal installere i stedet for at afinstallere når man køber en ny telefon (som det er tilfældet med mange PC'er før man kan bruge dem *host*). Men kan godt se det ikke er for alle brugere, men nu er smartphones stadig også kun udbredt blandt de mere nørdede brugere vil jeg mene. kun meget få af mine venner har en i hvert fald.
Anmeld kommentár Skrevet d. 1. juli 2009 kl. 18:05 af Lars Jacobsen
Nu er det officielt at både Telenor og 3 kommer til at have GS´eren. Telenor fra d. 31. juli.

Spændende i øvrigt hvor mange som kommer til at brænde inde med et lager af ældre iPhone 3G - og hvor langt ned priserne så kommer.
Anmeld kommentár Skrevet d. 1. juli 2009 kl. 18:25 af David Røpke Driessen
Det kan i hvert fald kun komme forbrugeren til gode! :)
Kommentér indlæg
Hvis du vil skrive en kommentar til indlægget er det nødvendigt, at du er logget ind. Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
Lars Jacobsen
Lars Jacobsen er PC Worlds chefredaktør og tekniske bagstopper. Det er gigahertz, mobil teknologi, spil og måske et enkelt spil mere der får hans it-hjerte til at slå lidt hurtigere.

Artikler af blogger
1. maj 2012 kl. 09:01
26. marts 2012 kl. 13:30
29. november 2011 kl. 13:45
23. september 2011 kl. 13:01
14. september 2011 kl. 08:50
Seneste blogindlæg




Copyright © 1985-2012 IDG Danmark A/S | Brug af personoplysninger | Om IDG Danmark
PC World Danmark | Hørkær 18 | 2730 Herlev | Telefon: +45 77 300 300 | Telefax: +45 77 300 304
Aktuelle priser