Vi anbefaler
 
Blogs
Fokus på foto Game Pro GPS-bloggen PC World Insider Webhotel-bloggen Webworld Windows-bloggen Notesbloggen
Hvis du vil skrive en kommentar til et indlæg, skal du være logget ind.

Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
 
Bruger log ind
Nyhedsbreve og RSS
 
Samarbejdspartnere
 

Jeg ser frem til dvd'ens død

DVD film skive
Dvd'en gav et fantastisk hop i billedkvalitet, da den kom frem. Men nu er tiden løbet fra den.
Er der nogen, der for alvor savner deres LP-skiver? Kassettebånd? Deres cd'ere? Ridserne, båndsalaten og levepostejfingrene? Nej vel.

Hvorfor hænger jeg så stadig fast i dyndet med dvd-skiver? De er jo ikke alene skrøbelige (specielt i barnehænder), besværlige at transportere og frem for alt fjendtlige over for brugerne takket være den indbyggede DRM og regionskodning.

Værst af alt så passer DVD-skiverne ikke længere ind i den måde, jeg ser film eller serier på. For det foregår måske kun en lille smule via min dvd-afspiller til mit tv - og i stedet på min iPod, på min netbook uden dvd-drev, min medieafspiller og sågar af og til via mit NAS-drev streamet til sommerhuset.

Men for at jeg kan gøre det, kræver det, at jeg knækker kopibeskyttelsen, hvilket er tilladt til personligt brug, og derefter bruger flere timer på at rippe og omkode filmen til et transportabelt format som DivX eller mpeg4.

En proces som - på trods af at jeg har en quadcore Intel topmodel som processor - ofte er så besværlig, at det ville være nemmere og hurtigere blot at hente en kopi via en af de populære, men rygende ulovlige fildelingstjenester.

Jeg mener, jeg har jo betalt for indholdet. Og jeg kan jo se hvad jeg må her hos Kulturministeriet.

Opdatering: Eller har jeg købt retten? Lovgivningen er ikke særlig klar - vi er ved at tjekke det med Kulturministeriet...

Så hvorfor skal jeg stadig trækkes med dvd´erne? Hvorfor er der ikke en branche, der kan gøre for dvd'en, hvad MP3-formatet har gjort for cd'erne og musikken?

Læs mere om: Teknologi
Kommentarer
  Anmeld kommentár = Anmeld kommentár

Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 09:45 af Anders
Jeg kan kun give dig ret Lars. Jeg har lige erhvervet mig et blueray drev til mit mediacenter. Problemet er så bare, fandt jeg ud af senere, at det er umuligt at bruge det til noget som helst. Ganske enkelt fordi at selv om jeg har købt og betalt en BD film helt lovligt, er den så proppet med forskellige former for Copyright at jeg ikke kan komme til at se en eneste af dem. Så nu går jeg, som du selv siger, og overvejer om jeg bare skal hente filmene i fullHD på et torrent site. Tak for det filmselskaber!
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 10:04 af David Røpke Driessen
"Så hvorfor skal jeg stadig trækkes med dvd´erne? Hvorfor er der ikke en branche, der kan gøre for dvd'en, hvad MP3-formatet har gjort for cd'erne og musikken?"

Det hedder iTunes og i USA har man længe haft den mulighed. De store filmselskaber skyder sig selv i foden ved at sætte de her restraktioner op og så længe der ikke er et digitalt alternativ hvor jeg kan købe og downloade film og serier lovligt skaffer jeg dem igennem andre kanaler.
Skrevet d. 26. august 2009 kl. 10:04 af David Røpke Driessen
Denne kommentar er blevet modereret af Lars Jacobsen

dobbeltpost
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 10:14 af Kenneth Knudsen
Blot endnu et godt eksempel på, at internettet kommer tromlende som et godstog. Film- og musikbrancherne har i vid udstrækning undladt at reagere tilsvarende, men vi ser heldigvis flere og flere eksempler på, at virksomheder justerer deres parametermix for at følge med udviklingen.

TDC, Microsoft med de kommende Xbox 360-initiativer, der vil kunne streame et HD-kvalitetsbillede direkte til brugerens fladskærms-tv - eksemplerne er talrige. Dét jordskred vil efter min opfattelse for alvor signalere begyndelsen på enden for de gammeldags medier - også selvom de hedder "dvd", "Blu-ray" eller noget helt tredje. Og præcis som indlæggets forfatter glæder jeg mig noget så afsindigt.
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 10:17 af Lars Jacobsen
Det slog mig at selv forlagsbranchen har overhalet filmbranchen: Nye lydbøger kan købes i mp3-format.
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 11:43 af Anders
De fleste spil kan også downloades fx. gennem steam. Det er ufatteligt at filmbranchen er så langsom, og samtidig brokker de sig over at de mister flere og flere kunder. Så føkg dog med tiden!
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 12:51 af Casper Andersen
Det er overhovedet ikke tilladt at omgå en kopibeskyttelse til privat brug, når det drejer sig om film.
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 12:52 af Casper Andersen
...heller ikke til personligt brug (der er forskel, ja).
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 12:55 af Lars Jacobsen
@ Casper: Det er en typisk fejl. Tjek Kulturministeriet her: http://www.kum.dk/ (...)

Citat fra siden:

Du må gerne:
• Kopiere et værk, som ophavsmanden selv har givet tilladelse til at kopiere
• Kopiere en cd og spille den til en privat fest (også hos andre)
• Kopiere en cd og lytte til den på kontoret på din arbejdsplads
• Kopiere en cd/dvd til bilen, sommerhuset, båden og til din discman eller mp3-afspiller
• Kopiere en lånt cd/dvd, hvis kopieringen sker på et analogt medie (fx kassettebånd)
• Kopiere værker til personlig brug hentet på nettet, når værket er lagt ud med ophavsmandens samtykke
• Omgå eller bryde en kode eller kryptering på fx en dvd-film, en musik-cd eller netradio i det omfang, det er nødvendigt for at kunne se filmen eller lytte til musikken privat. Det er fx ikke ulovligt, at du bryder krypteringen på en dvd, hvis det er nødvendigt, for at du kan afspille dvd'en på din private pc ved hjælp af fx et Linux-styresystem
• Bryde en dvd-regionskode
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 15:18 af Henrik Andersen
Hej Lars

Du er ikke den første, der er faldet i med begge ben på grund af denne forvirrende lovgivning, som selv den almindelige forbruger kan have svært ved at finde ud af.

På samme side på kum.dk som du selv henviser til, står der lidt senere følgende sætning:

Du må ikke bryde en kopispærring med henblik på fremstilling af en kopi af musik-cd'en eller dvd-filmen.

Jeg har valgt at kommentere din artikel med et indlæg på min blog, enfrustreretforbruger.dk:

http://enfrustreretforbruger.dk/ (...)

Her er jeg netop igang med at råbe politikerne og andre op.

Desuden er jeg netop ved at melde mig selv til antipiratgruppen for at have taget digitale kopier til eget brug af lovlig købte dvd'er. Lovgivningen er aldrig blevet prøvet ved en dansk ret.

Det vil undrer mig meget hvis du ikke snart har en repræsentant fra filmbranchen i røret der i meget "pædagogiske" vendinger fortæller dig at du hurtigst muligt skal ændre din artikel eller slette den.

Det kunne ligne dem

Henrik Andersen
enfrustreretforbruger.dk

Ps. Jeg tager kraftigt afstand fra piratkopiering.
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 15:43 af Jacob Bundgaard
"Desuden er jeg netop ved at melde mig selv til antipiratgruppen for at have taget digitale kopier til eget brug af lovlig købte dvd'er. Lovgivningen er aldrig blevet prøvet ved en dansk ret."

Held og lykke med det :)
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 15:49 af Lars Jacobsen
@ Henrik: Det er en god pointe. Jeg tjekker lige med Kulturministeriet (der dog alle er til møde lige nu) - det er jo en oplagt opfølgende artikel
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 16:04 af Henrik Andersen
Hej igen Lars

Jeg nåede lige at sende dig en opfølgende mail inden jeg så du havde skrevet en update i artiklen, samt at I er ved at tage kontakt til kulturminisriet.

Du kan læse min første henvendelse (er ved at forfatte en ny) til kulturministeriet om emnet her:

http://enfrustreretforbruger.dk/ (...)

Og kulturministeriets svar til mig her:

http://enfrustreretforbruger.dk/ (...)

Forsat go dag

Henrik Andersen
Enfrustreretforbruger.dk
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 16:33 af Ole b Dahl
den nemme løsning:
svært følge artiklen. lad være købe dvder hvis du ikke syntes om dem :)

Den avancrede løsning :)
at skiver ikke er gode for børnefingre, så lad være med give børnene lov bruge dem.

at de er skrøbelige, tag straks en kopi når skiven pakkes ud, og brug kun kopien, når den går itu lav ny kopi.

så er det også ok give børnene skiverne :)

ikke passer til ipod. samt problemer med copyright,
hold dig til se filmene derhjemme på fladskærmen der får du altid den bedste oplevelse,

vil du alligevel gerne have dem med , så brug vlanplayer og konverter dem om til divx 3. det tager ca samme tid som filmen er i længde,med din kraftige pc burde det gå hurtigere end realtime, ( kan du lave lille artikel om )

du kan se guide om hvordan du gør det her.
http://www.youtube.com/ (...)

og du skal ikke fifle med fjerne kopibeskyttelsen. :)
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 16:59 af Henrik Andersen
Hej Ole

Den metode du henviser til, vil stadig betyde at du tager en digital kopi, efter lovens betydning.

Og når der er en digital kopisikring, må du ikke tage kopien uanset, hvordan du gør det.

Med mindre det er et Linux system, hvilket bare latterliggøre lovgivningen endnu mere.

Lovgivningen er og bliver tåbelig, men det er stadig ulovligt....

Forsat go dag

Henrik Andersen
Enfrustreretforbruger.dk
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 18:49 af Jesper La Cour R. Poulsen
Ja så ved jeg hvad jeg skal bruge min gamle Windows-stationær til :P
På med en gratis Linux, og ind med alle vores DVD-film, Så slipper jeg også for at de fylder på min MacBook :P (handbrake er fantastisk til at rippe film til iPhone og andet medie) Super, så kan jeg få brugt min stationær også ^^ (det Windows dur ikk til noget (bliver konstant angrebet af vira)
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 18:51 af Jesper La Cour R. Poulsen
Vil så lige tilføje, at den dag den danske regering tillader online køb af film (HD film fra iTunes) så er jeg en fattig studerende ;P Nu har vi kunnet købe musik og lydbøger (hvem bruger lydbøger?!) i laang tid, kom så med filmene i HD tak ;P
Anmeld kommentár Skrevet d. 26. august 2009 kl. 19:16 af Henrik Andersen
Kulturministeren har i et svar til undertegnede skrevet, at hun mener, at filmbranchen er kommet med løsninger der hjælper forbrugeren i den digitale film verden. Og derfor er der ikke behov for at ændre lovgivningen.

Men ved ministeren overhovedet hvad hun taler om? Har filmbranchen godt og grundigt taget ministeren ved næsen? Eller er der virkelig løsninger der kan bruges i et moderne mediacenter?

Læs mit indlæg "Digitale løsninger - er kulturministeren ført bag lyset af filmbranchen?" på enfrustreretforbruger.dk her:

http://enfrustreretforbruger.dk/ (...)

Forsat go dag

Henrik Andersen
Enfrustreretforbruger.dk
Anmeld kommentár Skrevet d. 27. august 2009 kl. 08:37 af Ib Erik Söderblom
Det kunne være rart, om ministeren så ville give nogle eksempler på branchens gode hjælpsomme løsninger.
Hvis de ikke er bedre end TDC Play, som kræver at du er kunde samt, at du pinedød skal benytte Windows, så er det intet værd.
Selvfølgelig må udbyderne selv om hvilket system de ønsker at tilbyde, men politikerne skal ikke være naive idioter og tro, at alt er i den skønneste orden.
Der er problemer for den fornuftige forbruger, den som faktisk er betaleren..., hvadenten vi snakker musik eller film.
Brancherne er træge, grådige og evner ikke at omstille sig, men vil kæmpe for, at de synes selve mediet er vigtige end indholdet.
CD'er og DVD er spild af rescourcer og inderligt overflødige !
Anmeld kommentár Skrevet d. 27. august 2009 kl. 10:59 af Casper Andersen
@Larc Jacobsen: Jeg synes du skal læse loven i stedet for vejledningen, da den er gengivet alt for simpel. Ophavsretsloven § 75c, stk 1 er gældende her. Det væsentlige er om der er en effektiv teknisk foranstaltning, som kan være en kopispærring. Det er kun tilladt i det tilfælde, at det er nødvendigt (her kommer sagen om dvd-afspilning på linux ind) for en ALMINDELIG TILTÆNKT BRUG. Det er en back-up til nas/ipod osv ikke.

Du kan som journalist evt. kontakte min tidligere underviser i IT-ret på Københavns Universitet, professor Henrik Udson.
Anmeld kommentár Skrevet d. 27. august 2009 kl. 12:00 af Ole b Dahl
meget enkelt drop køb DVD,
hvorfor støtte noget man er imod.
det er for mig et paradoks.
Anmeld kommentár Skrevet d. 28. august 2009 kl. 10:06 af Henrik Andersen
Noget nyt fra kulturministeriet?

Selv om det ikke skulle være nødvendigt. Det står jo på deres hjemmeside at du ikke må bryde en kopispærring for at tage en kopi....

Go weekend

Henrik Andersen
enfrustreretforbruger.dk
Anmeld kommentár Skrevet d. 28. august 2009 kl. 13:29 af Ole b Dahl
men bryder man en kopispærring hvis man afspiller den i vlanplayer og gemmer den som f.eks divx man har jo ikke fiflet med spærringen. ??

teknisk set har man vel ikke brudt nogen spærring,
Anmeld kommentár Skrevet d. 28. august 2009 kl. 13:30 af Ole b Dahl
medmindre der står i loven man ike må konvertere til andet format, det er jo eneste man gør
Anmeld kommentár Skrevet d. 28. august 2009 kl. 13:51 af Henrik Andersen
Hej Ole

Uanset hvordan du laver en kopi, for det er jo det du gør, så er det forbudt, hvis der er en kopispærring på.

Henrik Andersen
Enfrustreretforbruger.dk
Anmeld kommentár Skrevet d. 2. september 2009 kl. 01:33 af Henrik Andersen
Hvaaaa, skal vi ikke snart have en tilføjelse til artiklen, om det er lovligt eller ej?

Eller er kulturministeriets svar til jer lige så tomt, som det de kom med til undertegnede?

Henrik Andersen
Enfrustreretforbruger.dk
Tvstart.dk
Anmeld kommentár Skrevet d. 22. september 2009 kl. 15:04 af Henrik Andersen
Halløj, det må da snart være på tide med en opfølgning om det ulovlige i dit indlæg Lars?

Henrik Andersen
Enfrustreretforbruger.dk
twitter.com/frustreret
Anmeld kommentár Skrevet d. 2. november 2009 kl. 16:32 af Henrik Andersen
Kære redaktør

Du må da komme med det svar som du må have fået fra kulturministeriet? Alt andet er da at gøre dine læsere til grin.. ;)

Kan oplyse om at jeg nu har fået anmeldt mig selv til antipiratgruppen:

http://enfrustreretforbruger.dk/ (...)

Forsat go dag

Henrik Andersen
enfrustreretforbruger.dk og twitter.com/frustreret
Anmeld kommentár Skrevet d. 11. november 2009 kl. 20:08 af Henrik Andersen
Kære redaktør

Du er nu, sammen med So ein ding og TV2 beep, meldt til antipiratgruppen:

http://enfrustreretforbruger.dk/ (...)

Ikke i nogen ond mening. Jeg har også anmeldt mig selv :)

Henrik Andersen
Enfrustreretforbruger.dk
Twitter.com/frustreret
Kommentér indlæg
Hvis du vil skrive en kommentar til indlægget er det nødvendigt, at du er logget ind. Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
Lars Jacobsen
Lars Jacobsen er PC Worlds chefredaktør og tekniske bagstopper. Det er gigahertz, mobil teknologi, spil og måske et enkelt spil mere der får hans it-hjerte til at slå lidt hurtigere.

Artikler af blogger
1. maj 2012 kl. 09:01
26. marts 2012 kl. 13:30
29. november 2011 kl. 13:45
23. september 2011 kl. 13:01
14. september 2011 kl. 08:50
Seneste blogindlæg




Copyright © 1985-2012 IDG Danmark A/S | Brug af personoplysninger | Om IDG Danmark
PC World Danmark | Hørkær 18 | 2730 Herlev | Telefon: +45 77 300 300 | Telefax: +45 77 300 304
Aktuelle priser