Vi anbefaler
 
Blogs
Fokus på foto Game Pro GPS-bloggen PC World Insider Webhotel-bloggen Webworld Windows-bloggen Notesbloggen
Hvis du vil skrive en kommentar til et indlæg, skal du være logget ind.

Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
 
Bruger log ind
Nyhedsbreve og RSS
 
Samarbejdspartnere
 

Fem ting jeg glæder mig til i 2010

NexusOne_2.jpg
Googles Nexus telefon er en af de mest interessante ting i 2010, men mange andre teknologier og produkter og også parate.
2010 byder på nye netbooks, en Google telefon, tynde og lette bærbare og alverdens gode webtjenester. Se her hvad vi glæder os mest til i 2010.

1. Næste generation af netbooks med Intels nyeste Atom processor kaldet Pine Trail. Jeg tror ikke, at processoren bliver meget kraftigere, for det vil genere Intels salg af normale processorer, men jeg håber at grafikegenskaberne nu kan matche HD-film.

2. Flere thin-and-light bærbare baseret på Intels CULV processorer. Netbooks er smarte, men det er ikke alt, en 10 tommer skærm dur til. I stedet kan du for få penge købe en 13 eller 14 tommer maskine med fantastisk batterilevetid (som Acer 8471), en maskine som måske kostede 15.000 for få år siden. Teknologien er her, nu skal vi bare have designet med (ok, Dell Adamo er en undtagelse).

3. Endnu flere tjenester der er webbaserede, men kan anvendes uden for browseren. Ved at bruge Adobe Air eller Silverlight fra Microsoft kan programmører skabe programmer, der kører, uanset hvad maskine du er på. Jeg bruger allerede Seesmic til Twitter og Balsamiq til at designe hjemmesider med - og ser frem til mange flere af den slags programmer i 2010.

4. Kampen på smartphone-markedet. Windows Mobile får tæsk og glæder sig til version 7, iPhone har ikke meget nyt, men en fantastisk App-store, Nokia prøver at relancere Symbian og Googles Andriod vokser - måske endda med Googles egen Nexus-telefon. Det er dødspændende, og måske det område hvor der sker allermest. Jeg ser frem til at skifte min HTC Hero, som ellers er en fin telefon, ud med en endnu vildere Android-telefon i løbet af 2010.

5. 4G netværk i Danmark. Jeg ved, at fiber er smart, men jeg kan ikke tage det med mig. Det kommer mit 3G-modem til gengæld - men ping-tiderne er oftest elendige, og hastigheden ikke altid i top. De første 4G-netværk er allerede rullet ud i Stockholm, så det er tæt på. Læs mere om planerne for 4G her.

Og så er der selvfølgelig også SSD-drev, der falder i pris, Intels nye 32 nanometer processorer, ebogs-læsere, lækre nye fjernsyn med mediefunktioner og nemme NAS-drev.

Desuden ser jeg frem til at bruge mange lange aftener på at se efter fotoudstyr på eBay og opdage nye bøger på Amazon...men det er selvfølgelig mine ønsker.

Så hvad glæder du dig til i 2010? Eller hvad regner du med at købe i 2010?

Læs mere om: Teknologi
Kommentarer
  Anmeld kommentár = Anmeld kommentár

Anmeld kommentár Skrevet d. 4. januar 2010 kl. 14:06 af Morten Jonsen
Jeg glæder mig til næste version af mit ynglings legetøj ... iPhone.

Spændt på at se Apple's iTablet!

Håber (som Dong Fiberkunde) at YouSee kommer med Fiber-TV.

:)
Morten
Anmeld kommentár Skrevet d. 4. januar 2010 kl. 15:34 af Lars Jacobsen
@ Morten: Ja tabletter er interessante i 2010 - uanset *om* Apple kommer med en eller om det bliver en af de utallige Android-modeller. Om de slår bedre igennem end Microsofts (tabte) forsøg på tiden vise - men personligt ville jeg gerne have en 10" udgave af min iPod-touch til browsing, mail og film.
Anmeld kommentár Skrevet d. 4. januar 2010 kl. 17:19 af Niclas Correll
Jeg glæder mig personligt til at se mere til 3D teknologien. Det bliver spændende med 3D hjemme i stuerne.

Udover det glæder jeg mig også meget til nye netbooks, hvor jeg gerne vil se OLED skærme, højere opløsning, dual core atom processorer, og ikke mindst at skærmene ikke vokser over 12".

Glæder mig også til nyt fotogrej, og om vi ser noget nyt til sammensmeltningen af CPU og GPU.

- Niclas
Anmeld kommentár Skrevet d. 5. januar 2010 kl. 16:17 af Casper Hansen
Jeg glæder mig til lyn hurtige SSD hard diske i en rimelig størrelse og til en rimelig pris.
Anmeld kommentár Skrevet d. 5. januar 2010 kl. 23:22 af tony atzen
glæder mig også meget til mobil market.
android siges at blive svaret på fremtidens PDA'er.

glæder mig også meget til at se intels core I serie udvikle sig. i ser core I9 og I3
samt det kan jeg ikke vente til at læse de første benchmarks til fermi (Nvidia's gtx300 grafikkort serie)
Kommentér indlæg
Hvis du vil skrive en kommentar til indlægget er det nødvendigt, at du er logget ind. Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
Lars Jacobsen
Lars Jacobsen er PC Worlds chefredaktør og tekniske bagstopper. Det er gigahertz, mobil teknologi, spil og måske et enkelt spil mere der får hans it-hjerte til at slå lidt hurtigere.

Artikler af blogger
1. maj 2012 kl. 09:01
26. marts 2012 kl. 13:30
29. november 2011 kl. 13:45
23. september 2011 kl. 13:01
14. september 2011 kl. 08:50
Seneste blogindlæg




Copyright © 1985-2012 IDG Danmark A/S | Brug af personoplysninger | Om IDG Danmark
PC World Danmark | Hørkær 18 | 2730 Herlev | Telefon: +45 77 300 300 | Telefax: +45 77 300 304
Aktuelle priser