HTTP statuskoder
HTTP er anmodninger og svarstandarder mellem en webbrowser og en server.
Din computer foretager eksempelvis en anmodning ved hjælp af en webbrowser, som efterfølgende snakker med serveren, der opbevarer eller skaber ressourcer som HTML-filer og billeder.
Mellem dig som slutbruger og webserveren kan der forekomme flere mellemled, så som fuldmagter, gateways og tunneler.
Faktisk kan HTTP også implementeres oven i enhver anden protokol på nettet.
Siden HTTP/1.0 kaldes den første linje i et HTTP-svar for statuslinje og indeholder en numerisk statuskode (for eksempel den kendte "404") og en tekstuel grundsætning som: "Siden blev ikke fundet".
Den måde, browseren håndterer svaret på, afhænger primært af den forudgående kode og den sekundære header.
Det er også muligt at angive specielle statuskoder på dine sider, så browseren, hvis den støder på en kode, den ikke genkender, blot bruger det første ciffer til at afgøre den generelle klassificering af svaret.
Også almindelige grundsætninger er kun anbefalinger og kan erstattes med "lokale værdier" helt efter din mening.
Hvis statuskoden angiver et problem, kan browseren vise årsagen til brugeren og give yderligere oplysninger om problemet.
Typiske http statuskoder
Helt overordnet set er statuskoderne inddelt i grupper efter deres første ciffer. Fra 100 til 199 er eksempelvis koder, som du sjældent ser.
Disse koder angiver et foreløbigt svar, der kun består af status og valgfrie overskrifter og afsluttes med en tom linje.
Statuskoder startende fra 200 til 299 omhandler forespørgsler fra browsere, der enten er gennemførte, modtagede eller forståede. 300 til 399 er de gængse advarsler.
Her kræves typisk nogle valg for at fuldføre forespørgslen. 400 til 499 er klient-fejl, som for eksempel fejl i forespørgslen. 500 til 599 er serverfejl.
100.) En af de hyppigst forekommende koder, som du dog ikke med sikkerhed oplever til daglig. 100'eren betyder, at indlæsningen er gennemført normalt og forespørgslen fortsættes.
101.) Protokolskift. Informerer dig om at din forespørgsel skifter protokol, men ellers fortsætter indlæsningen som normalt.
200.) Indlæsning OK. Forespørgsel gennemført normalt (forekommer oftest).
303.) Omstilling aktiv. Alternativ kilde benyttes til indlæsning.
400.) Dårlig forespørgsel. Server har ikke kunnet forstå headeren.
401.) Uautoriseret forespørgsel. Browseren har ikke adgang, da det kræver godkendelse.
403.) Adgang forbudt. Siden kan ikke hentes på grund af manglende rettigheder.
404.) Ikke fundet eller bedre kendt som "Siden blev ikke fundet".
413.) Forespørgsel for lang. URL'en er for lang eller for mange forespørgsler.
500.) Intern server fejl. Serveren fejlede, mens den forsøgte at udføre forespørgsel.
Lav din egen 404
Hvis din hjemmeside er på et webhotel, der understøtter .htaccess-filer, kan du udrette smarte ting og sager med sådan en fil.
Mulighederne begrænses kun af dit webhotel.
- Du kan rette i indstillingerne for PHP
- Du kan bestemme, hvilken fil der skal være startsiden
- Du kan videresende dine gæster til andre sider automatisk
- Du kan lave dine egne fejlsider (http 404)
- Du kan lave adgangskodebeskyttelse af sider og mapper
Sådan opretter du først og fremmest en .htaccess-fil:
1. Start Notesblok (Notepad). Brug ikke Microsoft Word og lignende.
2. Du skal nu gemme den tomme tekstfil. Klik på Filer og vælg Gem som.
3. Skriv ".htaccess" i feltet Filnavn - med anførselstegnene rundt om.
4. Ret filtypen til "alle filer".
Så har du oprettet en .htaccess-fil.
Nu mangler du blot din egen specielle fejlside. Gentag punkt 1, men lav denne gang noget indhold på linje med "Denne side eksisterer ikke!" og gem efterfølgende siden som for eksempel '404.php'.
Herefter kan du indsætte følgende kode i din .htaccess-fil, gemme den og lægge den op i rodmappen på din webserver: ErrorDocument 404
http://www.dinhjemmeside.dk/ (...)
Husk at ændre domænet til dit eget.
HTTP er anmodninger og svarstandarder mellem en webbrowser og en server.
Din computer foretager eksempelvis en anmodning ved hjælp af en webbrowser, som efterfølgende snakker med serveren, der opbevarer eller skaber ressourcer som HTML-filer og billeder.
Mellem dig som slutbruger og webserveren kan der forekomme flere mellemled, så som fuldmagter, gateways og tunneler.
Faktisk kan HTTP også implementeres oven i enhver anden protokol på nettet.
Siden HTTP/1.0 kaldes den første linje i et HTTP-svar for statuslinje og indeholder en numerisk statuskode (for eksempel den kendte "404") og en tekstuel grundsætning som: "Siden blev ikke fundet".
Den måde, browseren håndterer svaret på, afhænger primært af den forudgående kode og den sekundære header.
Det er også muligt at angive specielle statuskoder på dine sider, så browseren, hvis den støder på en kode, den ikke genkender, blot bruger det første ciffer til at afgøre den generelle klassificering af svaret.
Også almindelige grundsætninger er kun anbefalinger og kan erstattes med "lokale værdier" helt efter din mening.
Hvis statuskoden angiver et problem, kan browseren vise årsagen til brugeren og give yderligere oplysninger om problemet.
Typiske http statuskoder
Helt overordnet set er statuskoderne inddelt i grupper efter deres første ciffer. Fra 100 til 199 er eksempelvis koder, som du sjældent ser.
Disse koder angiver et foreløbigt svar, der kun består af status og valgfrie overskrifter og afsluttes med en tom linje.
Statuskoder startende fra 200 til 299 omhandler forespørgsler fra browsere, der enten er gennemførte, modtagede eller forståede. 300 til 399 er de gængse advarsler.
Her kræves typisk nogle valg for at fuldføre forespørgslen. 400 til 499 er klient-fejl, som for eksempel fejl i forespørgslen. 500 til 599 er serverfejl.
100.) En af de hyppigst forekommende koder, som du dog ikke med sikkerhed oplever til daglig. 100'eren betyder, at indlæsningen er gennemført normalt og forespørgslen fortsættes.
101.) Protokolskift. Informerer dig om at din forespørgsel skifter protokol, men ellers fortsætter indlæsningen som normalt.
200.) Indlæsning OK. Forespørgsel gennemført normalt (forekommer oftest).
303.) Omstilling aktiv. Alternativ kilde benyttes til indlæsning.
400.) Dårlig forespørgsel. Server har ikke kunnet forstå headeren.
401.) Uautoriseret forespørgsel. Browseren har ikke adgang, da det kræver godkendelse.
403.) Adgang forbudt. Siden kan ikke hentes på grund af manglende rettigheder.
404.) Ikke fundet eller bedre kendt som "Siden blev ikke fundet".
413.) Forespørgsel for lang. URL'en er for lang eller for mange forespørgsler.
500.) Intern server fejl. Serveren fejlede, mens den forsøgte at udføre forespørgsel.
Lav din egen 404
Hvis din hjemmeside er på et webhotel, der understøtter .htaccess-filer, kan du udrette smarte ting og sager med sådan en fil.
Mulighederne begrænses kun af dit webhotel.
- Du kan rette i indstillingerne for PHP
- Du kan bestemme, hvilken fil der skal være startsiden
- Du kan videresende dine gæster til andre sider automatisk
- Du kan lave dine egne fejlsider (http 404)
- Du kan lave adgangskodebeskyttelse af sider og mapper
Sådan opretter du først og fremmest en .htaccess-fil:
1. Start Notesblok (Notepad). Brug ikke Microsoft Word og lignende.
2. Du skal nu gemme den tomme tekstfil. Klik på Filer og vælg Gem som.
3. Skriv ".htaccess" i feltet Filnavn - med anførselstegnene rundt om.
4. Ret filtypen til "alle filer".
Så har du oprettet en .htaccess-fil.
Nu mangler du blot din egen specielle fejlside. Gentag punkt 1, men lav denne gang noget indhold på linje med "Denne side eksisterer ikke!" og gem efterfølgende siden som for eksempel '404.php'.
Herefter kan du indsætte følgende kode i din .htaccess-fil, gemme den og lægge den op i rodmappen på din webserver: ErrorDocument 404
http://www.dinhjemmeside.dk/ (...)
Husk at ændre domænet til dit eget.
