Her er de nye og vildeste bærbare computere
11. januar 2012 kl. 13.56Consumer Electronic Show eller slet og ret CES er it-nørdernes juleaften, og hvert år i begyndelsen af januar pakker producenterne deres nyeste legetøj ud.
Det foregår traditionen tro i Las Vegas, hvor syndens by lægger kulisse til offentliggørelsen af den nyeste forbrugerelektronik lige fra fladskærme til mekaniske låse.
På dette års CES-messe har især tynde computere - også kaldet ultrabooks - fyldt meget.
De tynde maskiner forventes at få det helt store folkelige gennembrud i 2012, og de kan ud over let vægt og slankt design byde på godt med hestekræfter.
Vi har samlet nogle af nyeste ultrabooks og andre spændende bærbare computere fra CES 2012 i dette galleri. De fleste produkter rammer butikkerne inden sommerferien.


