Ny mobil? Vælg en af de her 10!
6. august 2010 kl. 13.01Tid til ny mobil?
Det seneste halve år har været et festfyrværkeri af nye, spændende mobiler. Især telefoner baseret på Googles mobile styresystem, Android, er væltet ud i butikkerne.
Samtidig har Apple skudt sin nye iPhone 4 af sted, som kæmper med Google-mobilerne om at få en plads i din inderlomme.
De nye telefoner udmærker sig ved at være tæt knyttet til internettet, så du altid kun er ét tryk fra din mail og dine favoritwebsider som Facebook og Twitter.
Hvis du ikke er en internetjunkie, har Nokia og Sony Ericsson haft gang i samlebåndet med nye telefoner baseret på gode, gamle opskrifter, der handler om nem betjening og billig pris.
Men hvilke telefoner matcher dine behov og din pengepung? Følg med på de næste sider.


